Zinobel anti-aging

ANTI-AGING


Vores definition af et Anti-aging produkt er, at produktet er med til at
forsinke hudens ældningsproces og udskyde udviklingen af ældningstegn.

 

Vi anbefaler, at man starter denne ”forsinkelsesproces” helt fra man er i tyverne. Det kan betale sig at forebygge!

En person på 80 år kan aldrig komme til at ligne en på 20, lige meget hvad der siges og skrives. Og det skal man heller ikke.

Ældning er en naturlig proces, som vi må acceptere, og gerne hvile i. Det gør ikke noget, man kan se spor af et langt liv, med de livserfaringer og oplevelser, man har været igennem.

Men de fleste foretrækker samtidig at bevare et sundt og velplejet udseende så længe som muligt.

HVORFOR ÆLDES MAN?
Mennesker er genetisk bestemt til at blive max ca. 100 år. Efterhånden som tiden går, bliver man ringere til at supplere udtjente celler op og organismen slides stille og roligt ned. Også huden.

Men det er ikke kun den genetiske kode, der er bestemmende. Miljøet har også stor betydning, og kan rent faktisk være den største skurk.

Vores hud udsættes for varme, kulde, vind, snavs, make-up, forurening, sol og diverse stråling.

Herved udsættes vi for bombardementer af frie radikaler.

Dette er i høj grad med til at nedbryde huden og kan give alt for tidlige ældningstegn i forhold til, hvad der kan tilskrives generne.

HVAD KAN MAN GØRE?
Generne kan vi ikke gøre så meget ved.

Men man kan føre en sund livsstil, med sund mad, rigeligt med væske, tilstrækkeligt med søvn, undgå rygning mm.

Og med seriøst gode hudplejeprodukter, kan vi kæmpe imod miljøets skadelige virkninger, og derved bevare et mere sundt og velplejet udseende livet igennem, ikke helt uden rynker og pigmentforandringer, men mindre markant.

 

Zinobel anvender potente ingredienser, der i synergi er med til at hæmme hudens ældningsprocesser.

 

Se mere om ingredienserne her

 

Husk også solcremen!  Vi anbefaler SPF 30-50 til ansigtet om sommeren. 

Vi har ikke en solcreme i Zinobel Organic Boost serien, da vi endnu ikke har fundet en formel vi er tilfredse med, i forhold til vores skrappe fravælgelse af indholdsstoffer. 


Se mere her: Hvem kan bruge produkterne